Nose work
Forrest sidder næsen og den skal bruges!
- hver dag, hele hundelivet
Nose work – næsearbejde for ALLE familiehunde
4 hunde pr. hold
Oprindeligt blev Nose work udviklet i USA af specialsøgs-hundeførere for at give nogle af de mange internathunde mulighed for en meningsfuld aktivitet, der kunne laves på relativ lidt plads.
Det er hurtigt blevet en populær aktivitet blandt familiehunde såvel som en meget populær konkurrencesport i mange lande, herunder i Danmark.
Nose Work handler om at lære hunden at søge efter og finde bestemte “måldufte” ( i Danmark er det lavendel / eucalyptus / anis ) hhv indendørs / udendørs / imellem beholdere / på et køretøj. Vi lærer altså hunden at den får belønning, når den søger og finder den målduft, som vi arbejder med.
Men først, fremmest og allervigtigst så er Nose work en skøn, opbyggende aktivitet, som kan laves af ALLE hunde. Helt unge hvalpe, meget gamle hunde og alt derimellem; alle kan være med.
Der kræves så godt som ingen forudsætninger til hverken fysik, lydighed eller træningsniveau. Det styrker hundens selvtillid, giver ” hår på brystet”, aktiverer uden at stresse og er tillige fantastisk miljøtræning.
Dem der virkelig skal lære noget – det er os!
Vi skal nemlig lære at LÆSE vores hunde og genkende hvordan de ser ud, når de arbejder på målduften.
Hvordan de ser ud når de fanger duft i næsen, når de søger intenst eller når de forstyrres af miljøet. Når de ikke kan komme til duften, når duften kommer oppefra, nedefra, når den flytter sig osv. Vi skal også kunne genkende, hvordan det ser ud, når de er i tvivl, bliver usikre, ikke er koncentrerede eller har brug for en pause.
Og selvfølgelig: hvordan de ser ud når de fortæller os, at de har fundet frem til duftkilden.
Jeg går allermest op i, at hundene har positive succesoplevelser.
At de løbende får passende søgeopgaver, udfordres uden at udtrættes, og at de går glade og stolte hjem og tager sig en god lur efter en dejlig times træning.
På Nose work introhold starter vi ud med at arbejde med at etablere gode erfaringer og sikkerhed i søgearbejdet. Til det bruger vi godbidder eller alternativt legetøj. Når hunden er klar på opgaven og ved lige hvad det drejer sig om, så kobler vi duft på.
Jeg har en del faste Nose work hold kørende på flere niveauer, og har derfor kun af og til plads i kalenderen til at oprette helt nye introhold..
Øv, ingen ledige hold
Der er pt. desværre ingen ledige plads på et Nose work-hold lige nu. Vil du gerne introduceres til NW sammen med din hund, så er du velkommen til at kontakte mig og komme på en infoliste om kommende hold, eller vi kan lave en aftale om 1 -1 undervisning med introduktion til næsearbejdet.
5 x Nosework - introhold
For nye NW hunde i alle aldre
Introduktion til Noseworktræning, hvor vi først oparbejder en sikker, stabil søgerutine vha. godbidder og derefter introducerer duft af lavendel og eucalyptus til søgene.
Der er ikke kontakt / leg mellem hundene på dette hold. De er alle ude hele tiden, men arbejder på skift rundt på de forskellige søgeområder.
Er du i tvivl om set-up passet til din hund så kontakt mig gerne!
Træning på følgende datoer:
ALLE PLADSER OPTAGET
Vi træner på lokationer tæt på Helsinge.
Mødesteder oplyses ved tilmelding.
4 deltagere
Pris: 1500
