Har du hund og er du til positiv opdragelse med masser af kærlighed og klare, trygge rammer?
Så er du landet det helt rette sted.
Min altoverskyggende interesse og kompetence er FAMILIEHUNDE.
Noget af det jeg holder allermest af i mit arbejde, er at hjælpe hunde og ejere med at skabe en positiv relation og en god hverdag sammen.
Hundetræning og opdragelse kan og skal være rart og sjovt.
For hund og for ejer.
Ud med gammeldags kadaverdisciplin og ind med struktureret træning, motivation og belønninger.
Resultatet er en glad, tryg og opmærksom familiehund, som logrer med halen og hører efter hvad du siger. En afbalanceret hund, der fungerer godt i familielivet.
Du kan vælge at blive undervist på hold, arbejde 1 - 1 sammen med mig, træne hjemmefra via et onlinekursus eller kombinere de forskellige tilbud.
Kontakt mig, hvis du er i tvivl om hvad der er den rette løsning for dig, så finder vi ud af det.
Kh Mia