Adfærdsrådgivning

Eksamineret adfærdsrådgiver, medlem af SEA
Adfærdsrådgivning - Nordhund tilbyder professionel adfærdsbehandling ved uddannet adfærdsrådgiver Mia Trier-Knudsen.

Har du en hund der er bange? Tisser på gulvet? Knurrer? Virker stresset? Ikke kan være alene hjemme? Eller kaster sig ud i linen ved synet af hunde eller mennesker?

Så er hverdagen sikkert en udfordring – for jer begge to…

Vil du forstå hvilke følelser der rør sig i din hund, hjælpe den til at få det bedre og ændre sin adfærd, så er individuel rådgivning den helt rigtige løsning.

Nogle problemer løses relativt let, mens andre kræver en længerevarende indsats. Det hænger både sammen med problemets karakter, hvilken hund det er og hvilken indsats du har mulighed for at lægge i træningen.

Men uanset hvilken problematik du står i med din hund skal du vide, at det nytter altid, og det er aldrig for sent

Jeg kan hjælpe dig med:

  1. forstå hvorfor din hund reagerer som den gør
  2. give dig redskaber til positivt og varigt at ændre din hunds følelser og adfærd
  3. skabe struktur og overblik over processen
  4. være motivator, tovholder og heppekor

Du skal til gengæld være åben for forandring og indstillet på at arbejde med din hundDet er nemlig dig, der i hverdagen skal arbejde med de redskaber, som jeg giver dig.

Heldigvis forholder det sig sådan, at stort set alle problemer enten kan bedres eller løses helt. Det kan godt tage tid – det gør det ofte – men det behøver ikke kræve mange timers træning hver dag. Hvis du selv er indstillet på at træne og arbejde med din hund, så lover jeg dig, at jeg hjælper, støtter og guider dig hele vejen. 

Eksempler på adfærdsproblemer, jeg kan hjælpe med

Angst/utryghed

F.eks. over for andre hunde, mennesker, steder, situationer, etc.

Håndtering

Problemer med håndtering – f.eks. negleklip, børstning eller lignende.

Urenlighed

Når den voksne hund tisser og besørger indendørs.

Alene hjemme

Problemer med at være alene hjemme / separationsangst

Ressourceforsvar

Hunden vogter f.eks. madskål, tyggeben, genstande eller personer.

Stress

Hyperaktivitet og stress i forskellige situationer.

Reaktiv adfærd

Udadreagerende og/eller aggressiv adfærd over for mennesker eller hunde.

Lydangst

Skræk og angst for lyde som eks. fyrværkeri eller tordenvejr, m.m.

Andet

Andre problemer i relationen til ejer eller andre hunde i husstanden.

Står du med en problematik, der ikke er nævnt herover, så tøv ikke med at kontakte mig alligevel.
Hvis jeg ikke føler, jeg kan hjælpe dig, skal jeg gerne henvise dig videre i mit netværk.

Er vi et match?

Hunde er forskellige ligesom mennesker er det, og det synes jeg der skal være plads til.

Grundlæggende mener jeg ikke, at der er een rigtig måde at have hund på. Enhver skal leve det liv med hund, som føles rigtigt, og jeg vil meget gerne hjælpe jer med at få jeres liv og hverdag til at fungere.

Jeg har omkring 20 års professionel erfaring og flere grundige uddannelser og kurser i min rygsæk. Professionelt har jeg erfaring med de fleste typer hunde, konstellationer og problematikker.

Privat har jeg også selv levet sammen med flere “snørklede” hunde, og har haft forskellige udfordringer og problematikker ret tæt inde på livet.

Derfor kender jeg godt til de svære følelser der kan være i spil, når man elsker og deler hverdagen med en hund, som har det svært.

Min fineste opgave og største motivation er at hjælpe dig og din hund til at finde jeres fælles vej, hvor I begge trives og har det godt sammen.

Adfærdsrådgivning, adfærdsbehandling, adfærdsterapi for dig og din familiehund.
Balder virkede urolig og gøede hele tiden. Nu er han meget mere afslappet og gør næsten aldrig mere. Vi har lært, hvordan vi skal læse Balder og få ham til at falde til ro..
Tim
Jeg blev klogere på, at jeg skal arbejde hele vejen rundt om min hund, og ikke kun med et specifikt problem.
Josephine

Sådan foregår et adfærdsforløb

Adfærdsrådgivning

Adfærdsrådgivning afholdes på hverdage mellem 9 – 17 og består af 2 møder der afholdes med 2-4 ugers mellemrum.

Vi mødes enten hos mig i Helsinge eller online via Zoom. Vil du gerne have besøg hjemme eller vurderer jeg, at problematikken kræver et hjemmebesøg, så kører jeg af og til ud  i Nordsjælland. Kørsel takseres 10 kr/km.

OBS: Jeg har ofte et par ugers ventetid. Kontakt mig gerne i god tid, hvis du vil lave en aftale. Særligt hvis du har brug for en ydertid eller et hjemmebesøg.

1. møde, varighed ca 1,5 time

Forud for vores 1. møde får du tilsendt et spørgeskema, så jeg kan danne mig et indtryk af din hund, jeres hverdag og problemets karakter.

Vi mødes, jeg observerer din hund, og du fortæller mig mere uddybende om jeres hverdag og selvfølgelig om problemet. Du får min vurdering af problematikken og hvordan jeg vurderer, at den bedst løses.
Jeg vil typisk bede dig ændre på nogle vaner og rutiner i jeres hverdag, og vi vil sammen starte nogle praktiske øvelser op sammen og tale det kommende forløb igennem.

Kort efter vores møde sender jeg dig en kort, overskuelig opsummering af den træning, vi har talt igennem og øvet sammen, så du har noget at holde dig til.

2. møde – varighed ca. 1 – 1,5 time

Vi mødes igen 2-4 uger efter det opstartende møde for at evaluere den igangsatte træning. Vi graver lidt dybere, arbejder videre med igangsatte øvelser og tiltag og justerer og tilføjer nyt efter behov. 

Efter vores møde sender jeg dig igen en kort, overskuelig opsummering af den nye træning, som vi har talt igennem og øvet sammen.

Imellem 1. og 2. møde har du mulighed for løbende at maile eller ringe til mig, hvis du har konkrete spørgsmål eller noget du har brug for at tale igennem eller få min hjælp til.

adfærdsrådgivning

Hvad koster adfærdsrådgivning?

Samlet pris:  3200,-
betalt i to rater: 1600,- betales ved booking af 1. møde, og 1600,- som trækkes automatisk 30 dage senere.

Supplerende møder
Har du efter vores to indledende møder brug for mere vejledning og sparring, så kan vi aftale møder typisk á 1 times varighed. Pris: 900,-/ time.
Skriftlig opsummering kan tilkøbes: 200 ,-

Er du kursist på et igangværende hold så sparer du 20% på et rådgivningsforløb – kontakt mig for at tale nærmere og lave en aftale

De lidt lettere cases

I tilfælde hvor der er angst og utryghed, store følelser og / eller meget fastforankrede adfærdsmønstre på spil, skal vi med sikkerhed mødes 2 gange . Måske også flere, hvis du og din hund har brug for det.

Men i nogle tilfælde stikker problemet slet ikke så dybt.
Måske din hund er småstresset, forvirret, har haft en dum oplevelse eller I går fejl af hinanden igen og igen. Her kan en forståelse af hvad der sker og lidt mindre justeringer ofte gøre en kæmpe stor forskel. I sådanne tilfælde har vi måske kun brug for at mødes en enkelt gang, og så er I godt kørende sammen igen. .

Er det tilfældet, så aftaler vi det sammen efter det 1. møde, og du trækkes selvfølgelig kun første betaling á 1600,-

adfærdsbehandling af din hund

Samarbejde med dyrlæger og behandlere

Det kan blive relevant med fysisk udredning eller medicinsk støtte under et træningsforløb, og det arbejder jeg gerne sammen med din egen dyrlæge om. Alternativt har jeg godt samarbejde med flere dygtige dyrlæger og behandlere som jeg kan henvise dig til, hvis egen dyrlæge ikke er en mulighed og vi har brug for fysisk udredning eller medicin i processen.

Uanset hvilken problematik du står i med din hund – uanset hvad du har brug for og hvor længe – så lover jeg dig at engagere mig 100% i dig og din hund. Jeg hjælper og guider jer, så længe du har brug for det.

Hvis din hund ikke kan være alene hjemme

Hund med separationsangst, hund der ikke kan være alene hjemme, Nordhund adfærdsrådgivning.

Alene hjemme cases forløber lidt anderledes end de øvrige.
Her arbejder vi individuelt  tilpasset netop din hund og jeres situation – men selve træningen tager udgangspunkt i en ret fastlagt systematik. 

Vi opstarter med det indledende spørgeskema og 1,5 times møde, som regel via Zoom. Har du mere lyst til at komme her er det også en mulighed. På vores første møde taler vi alene hjemme situationen og hverdagen igennem og jeg gennemgår rammerne for den kommende træning sammen med dig.

Du skal påregne 30 minutters træning 5 dage om ugen – og ideelt set skal du undgå at efterlade din hund alene udover træningstiden. Er du nødsaget til at gå fra den så kan vi godt arbejde omkring det – men det bedste og hurtigste resultat opnås hvis du har mulighed for at undgå alenetid og den stress det medfører.

Efter vores indledende møde modtager du en skriftlig plan + et evalueringsskema som du arbejder efter. Herefter følger vi op med 2 x 45 minutters opfølgninger, altid via zoom eller tlf, med 1-2 ugers mellemrum.

Pris og betalingsinterval er det samme som ved øvrige rådgivninger, dvs 2 rater á 1600 med 30 dages mellemrum. Herefter tilkøbes yderligere zoom møder á 30 minutters varighed til 500,-

Separations træning er ikke svært – men det er følelsesmæssigt og logistisk hårdt for de fleste. Jeg lover dig, at jeg støtter, guider og hepper lige til din hund sover trygt og roligt mens du går glad afsted på arbejde <3

Afbudspolitik

Det kan være svært for mig at besætte en tid med meget kort varsel.
Ved afbud senere end 48 timer før en tid, faktureres derfor et gebyr på 50 % af prisen uanset årsagen til afbud.

Bliver du syg og forhindret i at møde op pga smitte, så har vi i de fleste tilfælde mulighed for at holde vores møde via zoom istedet.

Scroll to Top