Management.
Et ord du skal kende, hvis du har en følsom hund.





Vi ved allesammen godt, at uden mad og drikke så duer helten ikke.
Og uden management - så duer hunden ikke, kan man faktisk godt sige.
I hvert fald ikke, hvis det er en følsom hund.

Dette indlæg handler om management.
Hvad det er og hvorfor jeg altid vil anbefale dig at gøre brug af det.
I særdeleshed, hvis din hund er følsom og / eller døjer med stress, angst, utryghed, sensibilitet, reaktiv adfærd eller noget derimellem.





Hvad er management


Management er et af de ord, der fungerer perfekt på engelsk men som vi har svært ved at finde en dækkende oversættelse af. Hvis man googler får man følgende:

"Management betyder styre, forvalte, føre ved hånden'"


Ingen af ovenstående er helt tilstrækkeligt dækkende, omend de alle giver en idé om, hvad det er.

Management handler om, at vi sørger for at styre omgivelser og oplevelser på en måde, så hunden såvidt muligt kun oplever og befinder sig på steder og i situationer, som den kan overskue

Det vil sige at vi:

  • - Arrangerer miljøet omkring hunden
  • - Arrangerer hændelser
  • - Forebygger uønskede stimuli
  • - Skærmer for uønsket stimuli
  • - Styrer adgang til stimuli

Tænker du, at det lyder lidt overdrevent?

"Skal den da pakkes ind i vat? " tænker du måske..

Jeg forstår dig godt!

Især hvis du sidder med en sund, rask, tryg og social hund ved din side.


Særligt hunde med udfordringer som stress, utryghed, følsomhed, usikkerhed, angst, reaktivitet etc har brug for management i deres hverdag.


( Men ... en helt almindelig uproblemetisk hund har faktisk også gavn af management.
Særligt for at lære gode vaner og undgå de dårlige. Så man skal ikke holde sig tilbage for at gøre brug af det, for det gør aldrig nogen skade.

Men den må vi lige take in another afsnit, som man siger... )

For idag skal det handle om de hunde, der virkelig har brug for, at vi benytter os af management:

- Dem der stresser nemt op og halser, bliver forvirrede og ikke hører hvad du siger.

- Dem der reagerer på lyde med stress, angst eller utryghed.

- Dem der forskrækkes over andre hunde eller mennesker og søger væk.

- Dem der kaster sig vredt ud i linen ved synet af andre hunde eller mennesker.

- Dem der bliver usikre, trækker sig og går med lav hale og krybende bevægelser.

- Dem der er ulykkelige når de lades alene

- osv..


Hunde som ovenstående kan godt hjælpes til at få det bedre . Alt efter hvilken problematik, hvilken hund, hvilken ejer, hvilken hverdag etc så kan vi arbejde med at ændre følelser og mønstre og vaner på forskellige måder - men:


Det virker altsammen kun, hvis vi starter med at gøre brug af management.


Vi kan nemlig kun arbejde med nye følelser, nye associationer, ny adfærd og ny læring når hunden er afslappet.

Det er meget, meget vigtigt - og det er step nr 1 i god adfærdsbehandling.

Stop ulykken! .. kunne man også sige.


Du skal vide, at hundens nervesystem fungerer ligesom vores.
Det er autonomt, dvs. selvstyrende.


Den bestemmer altså ikke selv om den vil blive utryg, stresset, vred eller bange.

Så vi må hjælpe med at styre omgivelser og oplevelser, så nervesystemet kan få fred og ro. Det er nemlig forudsætningen for at den kan danne mere positive associationer og lære at agere anderledes og mere hensigtsmæssigt.


Management er simpelt - men det er ikke altid nemt


Det er simpelt:

1) Du skal bare holde din hund fra de steder / situationer der trigger den til at føle og reagerere negativt

2) sideløbende kan du så arbejde med at skabe nye positive følelser og reaktioner.


Men i praksis kan det være svært, for det betyder som regel at du i en periode skal ændre på nogle vaner og måder at gøre ting på, alt efter hvilke udfordringer din hund har. Her følger nogle tænkte eksempler:


- Luk din hund væk, hvis den bliver bange for gæsterne.

- Gå over på den anden side af gaden, hvis den reagerer på store hunde.

- Gå en anden vej end du plejer, hvis den er bange for den store hund i nr 14

- Lad din hund blive hjemme, hvis den bliver stresset til familiesammenkomsterne

- Få den passet hvis den går i panik, når du går hjemmefra

- Sig fra / nej tak på din hunds vegne, hvis den ikke kan lide at hilse på fremmede

- osv


Et eksempel på hvor vigtigt det er, at bruge ( nok ) management


Jeg har gennem en periode hjulpet en familie med to søde hunde, som begge har hver deres udfordringer med fremmede hunde og mennesker.
Internt har de to hunde også haft en del problematikker og hyppige sammenstød , så der er nok at forholde sig til både ude og hjemme for hundene og for familien også.

Vi har selvfølgelig brugt management kombineret med forskellige træningsstategier lige fra start af. Det blev bedre - men ikke helt godt nok.

Stressniveauet var stadig for højt og hundene havde stadig reaktioner.
Et stort, positivt vendepunkt blev, da vi blev enige om at tage management delen et skridt videre, og fysisk dele hundene helt op derhjemme.

På den måde kunne vi fuldstændig at eliminere muligheden for ærgerlige situationer hundene imellem.

Så hundene går nu ture sammen, træner sammen og er i haven sammen.

Indendørs hvor problemerne altid opstod er de slet ikke mere sammen, undtagen hvis de er igang med træning.
Familien sendte mig det her efter ikke så lang tids opdeling:


" Det har gjort underværker at skille hundene ad. Stressniveauet er i dén grad kommet ned, og det lader til at gøre noget godt for deres relation ( ... ) Vi har også fået bedre overskud til at arbejde med træningen "


Ovenstående er et eksempel på management i en form som de fleste nok skulle tage lidt tilløb til at gennemføre ( mig selv inklusiv! )
Men det var også PRÆCIS hvad der skulle til, for at hundene kunne få ro, slappe af, stresse ned ... og blive afslappede og klar nok til at tage ny læring ind.

Ovenstående eksempel er selvfølgelig mere management end hvad langt de fleste har brug for. Men det illustrerer jo ret godt vigtigheden af, at bruge management for at give mentalt plads til at stresse ned og lære nyt.


Men skal hunden slet ikke konfronteres med det, der trigger den?


Godt spørgsmål!

Mit svar er: Ja og nej


Nej det skal den ikke - i hvert fald ikke i en grad, så der trigges følelser og reaktioner.

OBS:
Måske har du set videoer af trænere der fx placerer en meget reaktiv hund helt tæt opad en eller flere fremmede hunde.
Typisk med kort snor oppe bag ørerne for mest kontrol og måske en mundkurv på.
Det starter typisk med udfald i den korte line.
Og ofte slutter videoen med at den reaktive hund er meget rolig helt tæt på den fremmede hund.
Metoden kaldes "flooding" - det går ud på at man "oversvømmes" af det, der trigger een til man ikke mere reagerer på det.

Need I say more?

Forestil dig, at du er bange for edderkopper eller slanger, og at nogen holder dig fixeret mens slanger / edderkopper er på / ved dig.

Først reagerer du måske rigtig meget, men til sidst reagerer du nok ikke mere.
Til sidst er du og dit system så udmattet at du giver op.
Det er indlysende hvor uetisk en metode det er.

Og det er let at forestille sig, hvordan det påvirker nervesystemet.


Ja den skal konfronteres - men selvfølgelig ikke som ovenfor.

Jeg vil altid anbefale en systematik ala dette:

1) Få ro på systemet bla vha manegament

2) Start kontrolleret træning på triggere op i små steps og arrangerede set-ups, som tillader nye følelser og bedre adfærd at få plads og lagre sig.


I eksemplet med de to hunde betyder det i praksis at de lever skilt ad indendørs
( management )

Sideløbende arbejder vi så med flere og flere trænings set-up hvor hundene får gode oplevelser og øver sig i at agere hensigtsmæssigt sammen i flere og flere sammenhænge og situationer.
( kontrolleret træning i små steps )


Husk på dette


Jeg håber du har kunne bruge dette indlæg til at forstå manegement og forstå hvorfor den følsomme hund har så meget brug for det.

Husk på dette:

Hunden har ingen glæde af at befinde sig i situationer eller på steder der trigger uønskede følelser og adfærd .

Hjælp den allerførst og fremmest med at befinde sig på steder og i situationer, der genererer gode følelser, afslapning og tryghed.

Så har du det optimale udgangspunkt for at opstarte ny, positiv læring.


Adfærdsrådgivning - sådan kan jeg hjælpe dig videre.


Har du også en følsom hund som har det svært, så sender jeg dig allerførst en hel masse god karma og en virtuel krammer.
Jeg VED hvor svært det er, når ens elskede hund ikke helt trives <3

Søger du rådgivning og sparring til at få en bedre hverdag med din hund, så kan du herunder læse mere om hvordan jeg kan guide jer godt, trygt og sikkert videre sammen. Kh Mia