Jeg kommer tilbage til hunden, men jeg starter lige et andet sted:
Sat på spidsen, så er der to ting, der kan motivere til adfærd:
1. At undgå noget der er ubehageligt
2. At opnå noget rart
Ja det er sat på spidsen og meget unuanceret, når jeg beskriver det på denne måde. For selvfølgelig er der en hel masse ting der spiller ind, og påvirker enhver læringssituation.
MEN - alligevel - hvis vi skræller alle de ting fra og helt isoleret ser på hvad hunden kan motives af... så kommer vi altså ned til, at det er enten at undgå noget ubehageligt eller at opnå noget godt.
Lad os tage eksemplet at lære min hund at gå ved siden af mig:
1) Motivation ved at undgå ubehag
Jeg kan motivere den til at gå ved siden af mig, ved at lade den erfare sig, at den kan undgå ubehag ved at gå ved siden af mig.
Jeg kan rykke i et halsbånd, skælde ud eller hvad man ellers kan finde på hver gang den går for langt frem.
For at undgå det ubehag, kan min hund sænke farten og gå ved siden af mig.
Jeg lærer nu min hund at gå ved siden af mig, fordi den undgår det ubehag, der er forbundet med at gå for langt fremme.
2) Motivation ved at opnå noget rart
Jeg kan også motivere den til at gå ved siden af mig, ved at lade den erfare sig, at hvergang den vælger at gå ved siden af mig, så opnår den noget rart.
Jeg kan belønne min hund hvergang den følges med mig, fx ved at give den forskellige godbidder, jeg kan lege med den, jeg kan rose den og jeg kan lade den komme videre fremad.
For at opnå alt det rare, kan min hund justere sit tempo til mit, og derved få adgang til belønning.
Jeg lærer nu min hund at gå ved siden af mig, fordi den forbinder det at følges med mig, med at opnå det rare, som den gerne vil have.
