Vi skal 4-5 år tilbage.
Vi var lige flyttet herud på landet og var helt oppe og køre over alt den plads, fred og ro.
Jeg var stået meget tidligt op, hoppet i røjserne og var lusket ud med mine hunde for at nyde markerne, morgenen og solopgangen.
Jeg gik glad afsted, nød mine nye omgivelser - og stilheden.
Det var ret tidligt, så der var ikke et øje på vejen, hverken biler, cykler eller fodgængere. .. Lige indtil der kom en bil kørende op på siden af mig.
Den satte farten helt ned da den nåede op på siden af mig og trillede så lige ved siden af mig.
I bilen sad der 3 ret ubehageligt udseende mænd som stirrede alt for meget, på en alt for ubehagelig måde i noget der føltes som alt, alt for lang tid.
Jeg nikkede bare kort og gik videre
- med KÆMPE hjertebanken, sved og paniktanker:
Hvad f*nden gør jeg, hvis de stopper bilen? Hvad vil de?! Hvornår løber jeg? Vil mine hunde mon være til nogen hjælp her? Er der overhovedet nogen der kan høre mig herude?!
PANIK ! 😨
Efter lidt tid - der føltes som en evighed - satte bilen langsomt farten lidt op igen, og trillede videre.
Jeg åndede ud ... Mine ben var blevet til gelé, jeg svedte, var tør i munden og pulsen hamrede derudaf.
Jeg ventede hele tiden på at se den bil komme trillende tilbage igen
Jeg kunne slet ikke fortsætte min tur.
Så jeg endte med at skrå henover marker og hegn for at komme HJEM i SIKKERHED - og VÆK fra den øde vej.
Der skete ikke mere.
Og jeg så aldrig bilen igen.
Men mit nervesystem - ohhh..
I flere uger efter var jeg obs på biler der kørte langsomt forbi ( folk sætter jo ofte farten ned når de passerer een på en landevej, bare for at være søde )
Og det tog måneder før jeg havde lyst til at gå fredelige, øde morgenture alene igen.
Mit nervesystem var sindssyg belastet.
Masser af stresshormon kørte rundt i kroppen på mig, og alle beredskaber stod på ON Ikke kun DA det skete - men i en rum tid efter.
Der skulle ikke meget til at forskrække eller stresse mig lige efter, fordi hele mig stadig var oppe i beredskab.
Desuden sad oplevelsen i min erindring: det havde i høj grad koblet sig til at gå langs den øde landevej og markerne om morgenen. S
å det havde jeg bestemt ikke lyst til det første lange stykke tid.
Og nu kommer vi til hundene:
Deres nervesystem er nemlig ligesom dit og mit.
De bliver bange på samme måde som vi gør, og associerer som vi gør.
Begge dele helt ufrivilligt - det er bare kroppen der tager over.
Hvis din hund bliver meget bange, fx i forbindelse med:
- Et overfald fra en anden hund
- Nytåret
- At få stød
- så kan det meget let sætte sig i kroppen og hovedet på den, og blive der i noget tid.
Jeg var som sagt en tur i hundeskoven igår.
Og jeg lagde mærke til, at vi mødte usædvanlig mange utrygge hunde.
Og jeg tænkte: "Gad vide, om ikke det hænger sammen med, at det var nytår for 1 uge siden."
Til nytår er der desværre mange hunde, som oplever en grad af panik der får min føromtalte oplevelse til at ligne en hyggelig søndagstur.
De er SÅ BANGE
Nogle er "kun" bange i nogle timer - andre er bange i flere dage i træk
Forestil dig følelsen af frygt ( bil stopper, triller ved siden af, tankerne kører, hvad kan der ske?! hvor løber jeg hen?! osv... )
Og så at den følelse varer i flere timer - DAGE ( ! )
Det er ikke så mærkeligt, hvis det sætter sig lidt i systemet.
Hvad kan du gøre for din hund, hvis den lige er blevet meget bange?
Hold den væk fra det, der har forskrækket den.
Væk fra høje lyde såvidt muligt, hvis det er det, der har skræmt den.
Væk fra skoven, hvis den er blevet overfaldet der.
Væk fra det sted, hvor den har fået stød osv
Giv et stressreducerende kosttilskud:
Adaptil Chew, Aptur relax, Kalm, Zylkene, SOS dråber fra Bachs
- hvad du har i skabet eller hvad du kan få hos dyrlægen.
Giv dobbelt dosis de første dage.
Lav meget rare ting med den, så gode følelser frigives.
Leg med legetøj sammen, lav sjove tricks eller lav søgeøvelser.
Forlang ikke det store - hav bare fokus på at det skal være sjovt og rart.
Sørg for tryghed og søvn.
Lig sammen med den, sæt dig sammen med den i sofaen.
Hent din dyne eller et stort tæppe den kan putte sig i.
Nus den roligt og snak beroligende til den.
Massage og Kraniosakralterapi kan være ret godt til at hjælpe stress ud af kroppen. Måske kan du selv massere din hund med lange, rolige strøg.
Der findes også en del hundemassører og KST behandlere rundt omkring i landet, som kan hjælpe.
Er den ikke sig selv i løbet af 1-2 uger, så skal du overveje at søge hjælp. Et chok kan sætte sig så godt fast i hundens system og bevidsthed, at der skal systematisk træning til at få det godt igen. Det kræver tid, træning og rummelighed - men det kan godt lade sig gøre 💚 Kh Mia
Sådan kan jeg hjælpe dig >>>
